fbpx

Silvano ekstremt populær i Sydafrika

På den store åringsauktion i Capetown fejrede avlshingsten Silvano (Lomitas) store triumfer. Den dyreste åring blev solgt for 6 millioner rand, svarende til knap 2½ millioner danske kroner, og ud af de seks dyreste var de tre efter Silvano.


Silvano var en topvæddeløber i Tyskland for Gestüt Fährhof, for hvem han også indledte sin avlskarriere inden han blev flyttet til Sydafrika, hvor Fährhofs ejere, familien Jacobs, ejer Main Chance Farm.

Silvano kom tilbage til en enkelt sæson i Tyskland til en bedækningspris på €8.000, hvilket også enkelte svenske opdrættere benyttede sig af. Nu er han permanent forankret i Sydafrika og én af hans gode sønner, Bold Silvano, har sine første afkom på auktion i dag.

Udover Silvano opstiller Maine Chance Farm de tidligere Fährhof-hingste Lateral (Singspiel) og Querari (Oasis Dream) samt Silvano-sønnen Vercingetorix. Sidstnævnte har også løbet med succes under Dubais internationale meeting.

Mere information om de tyske hingste i Sydafrika kan findes her.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top