fbpx

Nye dopingdomme i Australien

Den australske væddeløbsverden er rystet af de efterhånden mange dopingdomme til flere af de allerstørste trænere i landet.


Tidligere blev trænerduoen Lee og Shannon Hope (far og søn) idømt henholdsvis tre og fem års udelukkelse, og nu er der netop afsagt dom mod to af de førende Flemington-trænere, Danny O’Brien og Mark Kavanagh.

De har fået henholdsvis fire og tre års udelukkelse, mens deres dyrlæge Tom Brennan har fået fem års karantæne.

Black Caviars træner, Peter Moody, er ligeledes under anklage.

Alle de domsfældte har appelleret og får derfor lov til at udøve deres virksomhed indtil den endelige afgørelse falder.

I samtlige tilfælde drejer det sig om brugen af det forbudte stof cobalt salt, der regnes for at være præstationsfremmende.

Det har tidligere været fundet blandt atleter og er en bloddoping på linie med EPO, som desuden kan have fatale følger.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top