fbpx

Dopingprøver fra Velka Pardubicka var positive

Vi har tidligere berettet om den positive blodprøve på sidste års vinder af et af kontinentets største og mest berømte steeple chases – Velka Pardubicka i Tjekkiet.


Nikas på vej mod målstregen i Velka Pardubicka. Foto: Amie Karlsson / GalopSport.
Nikas på vej mod målstregen i Velka Pardubicka. Foto: Amie Karlsson / GalopSport.

Nu er b-prøven på vinderen Nikas også bekræftet positiv og dermed er der ingen vej udenom en diskvalifikation fra den ærefulde sejr og en sejrspræmie på ca. 500.000 kroner. Dopingprøven, som indeholdt spor af de forbudte substanser koffein og theobromin, menes at være forårsaget af hestens foder.

Vinderen var trænet af Stanislav Popelka, som nu må vente på en disciplinærafgørelse fra den tjekkiske jockeyklub. I øvrigt havde træneren det samme problem med en anden vindende hest i samme meeting, Cariray.

Jockey Stromsky blev endnu engang uheldig helt i Tjekkiet. Foto: Amie Karlsson / GalopSport.
Jockey Stromsky blev endnu engang uheldig helt i Tjekkiet. Foto: Amie Karlsson / GalopSport.

Medfølelse må også gå til jockey Stromsky som tidligere er blevet diskvalificeret som vinder i 2008 og var slået efter målfoto i 2009. Stromsky har flere gange deltaget i Svensk Grand National dagens løb på Strömsholm.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top