Galopsporten er i England den næststørste publikumssport efter fodbold. Publikumstallene for de engelske galopbaner stiger for tredje år i træk og er nu over 6 millioner personer.
Helt nøjagtig 6.129.433. En stigning med 309.463 i forhold til 2014. Gennemsnitlig har der været 4.256 personer pr. løbsdag.
En stigning på 4,4%.
De store baner Newmarket, Cheltenham og Haydock har forøget sit publikum med over 30.000 hver.
Selv den mindre forhindringsløbsbane Market Rasen er efter en stigning på 34% oppe på 80.000 publikummer fordelt på kun 22 løbsdage.
Meget imponerende tal, som viser hvor stor interessen er for heste og væddeløbene – og ikke som især i Frankrig, hvor banerne er næsten folketomme på almindelige dage og det er spillet som er i centrum i kiosker og på internettet.