fbpx

Chaves klar til debut i Singapore

Elione Chaves drog før årsskiftet fra sin base i Skåne til Singapore, hvor han siden har redet ud for forskellige trænere. “Nu er det endelig blevet tid til mine første ridt herude. Jeg lægger for på fredag med fire ridt og har desuden fem på søndag”, fortæller Chaves onsdag til GalopSport.


Brasilianeren red 93 vindere i Sverige i 2015 og blev med stor afstand mest vindende jockey på de svenske baner, 32 sejre foran Per-Anders Gråberg på andenpladsen. Med 9,2 millioner svenske kroner i indredne præmier nåede han også den i særklasse højeste indtjening.

“Jeg har licens herude indtil 31. marts, så der venter en spændende tid forude, og jeg glæder mig til endelig at få chancen i løb”, slutter Chaves, der på fredag lægger for med et ridt på Leslie Khoo-trænede King Of Thieves.


Se startlister til løbene i Singapore.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top