fbpx

Flemming Velin opruster igen

ScanVet Stallions tog søndag imod to nye heste fra Frankrig. Den tidligere omtalte 2-årige hingst efter High Chaparral, der blev købt på Arqana i august, samt den 3-årige nyerhvervelse Omar Bradley, der er købt ud af Jean-Claude Rougets franske storstald.


Den 2-årige søn af High Chaparral og hoppen Theann har siden handlen i august været i “pre-training” i Frankrig.

Hingsten er opdrættet på Coolmore i Irland og hans storesøster Photo Call (Galileo) blev i november solgt for tre millioner US$ i Keeneland.

Forinden havde hun vundet Rodeo Drive Stakes (Gr.1) på Santa Anita og været femte i Breeders’ Cup Filly & Mare Turf (Gr.1) på Keeneland.

Se tidligere arikel her.


Omar Bradley. 3-årig hingst v. War Front - Louve des Reves v. Sadler's Wells. Foto: Hans Erik Westerberg.
Omar Bradley (USA). 3-årig hingst v. War Front – Louve des Reves v. Sadler’s Wells. Foto: Hans Erik Westerberg.

Den nu 3-årige hingst Omar Bradley (War Front – Louve des Reves v. Sadlers Wells) var med i transporten fra Frankrig.

Hingsten, der er købt af Coolmore-syndikatet med den amerikanske opdrætter Joe Allen som majoritetsejer, kommer fra træner Jean-Claude Rougets træningskvarter i Pau i Sydvestfrankrig.

War Front-sønnen startede tre gange i sin 2-årssæson og lagde ud med en sikker sejr i Deauville den 30.juli i et maidenløb for ustartede heste.

Med Christophe Soumillon i sadlen vandt han med to længder foran Andre Fabre-trænede Attendu.

I sin næste start, også i Deauville, den 18. august blev han anden til London Protocol slået med en længde.

Hans tredje og sidste start for sæsonen var den 6. september på Longchamp i Gruppe-3-løbet Prix La Rochette, hvor han endte på tredjepladsen – kort slået med en kvart længde af Attendu.

Løbet kan ses nedenfor. Det er Omar Bradley udvendigt i hvid og grøn.

Omar Bradley er rated til 47 i fransk handicap, hvilket svarer til 92 i skandinavisk generalhandicap.

Dermed er han den højest handicappede 3-årige hest i skandinavisk træning lige nu.

Hingsten vil blive manageret mod internationale mile-opgaver.


Giuseppe Piazzi (IRE). 4-årig hingst v. Galileo - Belesta v. Xaar. Foto: Hans Erik Westerberg.
Giuseppe Piazzi (IRE). 4-årig hingst v. Galileo – Belesta v. Xaar. Foto: Hans Erik Westerberg.

Vi vil senere når sæsonen nærmer sig gennemgå de enkelte hingste i Flemming Velins trænings.

Indtil da viser vi  to yderligere nye bekendtskaber for galoppens publikum, nemlig de to 4-årige Galileo-sønner Fields of Athenry (senest tredje i Engelsk St. Leger (Gr.1) og Gruppe-3-vinder i Irland) samt den som 2-årig ubesejrede Giuseppe Piazzi, der var på skadeslisten i hele sin klassiske sæson.

Fields Of Athenry (IRE). 4-årig hingst v. Galileo - Last Love v. Danehill. Foto: Hans Erik Westerberg.
Fields Of Athenry (IRE). 4-årig hingst v. Galileo – Last Love v. Danehill. Foto: Hans Erik Westerberg.
Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top