fbpx

Wilson får kanonchance i Dubai

Klampenborgs dobbelte jockeychampion, Oliver Wilson, får en kanonchance når Bodil Hallencreutz-trænede Let’sgoforit sæsondebuterer i Dubai den 14. januar.


“Vi har besluttet os for at give Oliver chancen”, siger Jägersro-træneren, som også er medejer af hesten, der har vundet over 600.000 kroner i både 2014 og 2015 og åbner 2016 med 97 i generalhandicap.

”Oliver kender hesten og det vægter vi højt. Min hest er kommet fint frem til Dubai og jeg rejser selv derned 5. januar”, forklarer Bodil Hallencreutz til GalopSport.

“Det er første gang jeg skal starte hest i Dubai og det er kolossalt spændende. Jeg har tidligere haft en hest inviteret til Dubai i form af Magic Fact. Han kom også af sted, men blev desværre syg under opholdet og startede derfor ikke”, erindrer svenskeren.

“Konkurrencen er hård i Dubai. Jeg synes også, at Quaterback var for stort slået forleden i Qatar, men vi tager det hele som en oplevelse”, slutter Bodil Hallencreutz.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top