fbpx

Historiens sidste løbsdag i Frankfurt?

Galopbanen i Frankfurt, som hører til Tysklands ældste og bedste baner, er truet af lukning.


Grunden hertil er, at Frankfurts byråd har givet det tyske fodboldforbund lov til at bygge et såkaldt fodboldakademi på området, efter at en ejendomsinvestor tidligere havde opkøbt området for at sælge det til fodboldforbundet.

Der har været mange protester og aktioner fra væddeløbssportens side samt fra ejeren af den ni hullers golfbane, som befinder sig på området. Han forlanger €7.1 mio, hvor byen har tilbudt €1.5 mio.
I morgen, søndag, afholdes årets og måske også historiens sidste løbsdag på Frankfurt Niederrad.

Frankfurt. Foto: galoppfoto.de
Frankfurt. Foto: galoppfoto.de

Blandt de tyske avlshingste er championatet klart allerede nu inden sæsonen er helt afsluttet.

Vinder bliver Areion (Big Shuffle) med €971.000 foran sidste års vinder Tertullian (Miswaki) med €569.000.

På tredje- og fjerdeplads følger Doyen (Sadlers Wells) og Duke of Marmalade (Danehill). Sidstnævnte er far til årets tyske Derbyvinder, Nutan.

Træner- og jockey-championaterne hænger stadig i det uvisse, og vi vender senere tilbage hertil.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top