2-års MaidenSerien. 1200 meter. 2-årige.
“Naga Jolokia er min første galophest. Jeg har været med i travsporten i mange år, og synes det er sjovt også at være involveret i galopsporten”
Delejer Søren Watson efter sejren til Bent Olsen-trænede Naga Jolokia.
“Jeg er helt enig med Søren. Det er dejligt, at flere og flere kommer til løb i både Klampenborg og i Lunden.”
Vinderens anden delejer, Peter Berner Wilhelmsen, bestyrelsesformand på Charlottenlund Travbane.
Call Of Duty Handicap. 1200 meter. 3-årige+.
“Bayonet gik med nyt udstyr i dag, og det virkede. Endelig. Den kan meget bedre end sit tal, men resultaterne har manglet”.
Træner Inge Mette Dejgaard.
Plotting Handicap. 1200 meter. 3-årige+.
“Smokey Storm fortjener et godt hjem nu, hvor han kan være hyggehest. Han skylder ikke nogen”.
Træner og delejer Tine Hansen.
Stinger Handicap. 1800 meter. 3-årige+.
“Vi har fået nogle nye mennesker ind i sporten, som medejere af Candyfloss. De synes det er sjovt, og det var dejligt for os alle, at se hende først over stregen i dag”.
Medejeren Peter Leth Keller. Det blev dobbeltsejr til Søren Jensen med Hovsa på andenpladsen.
Vinterfavoritternes Ærespræmie. 1600 meter. 2-årige.
“Suspicious Mind er en tophest og vi var optimister på forhånd, da han forinden havde bevist, at han magter Klampenborg. Det er absolut et derbyemne til næste år, men jeg er også stolt af Marlborough. Det var hans første start på denne bane, og han har udviklet sig vældig meget i løbet af den sidste måned. Han bliver spændende i 2016.”
Træner Niels Petersen.
Lærling/Amatørhandicap. 1600 meter. 3-årige+.
“Den løse hest (Petite Fille – red.) var til stor gene for os, men måske mest for min hårdeste konkurrent i løbet. Jeg håber, at finde et godt ridt på finaledagen i Klampenborg til brug i kampen om championatet”.
Lea Olsen efter sejren med Unnie Jakobsen trænede Warp Core.
Columbine Handicap. 1400 meter. 3-årige+.
“Det var dejligt endelig at få sejren, den har vi ventet længe på. Lomax har været tæt på tidligere, så vi synes det er fortjent”.
Træner Martin Persson.
Yellowstone Handicap. 2200 meter. 3-årige+.
“Ikarostech har vi haft i mange sæsoner, og holdt fast ved ham til trods for han var maiden inden i dag. Der er jo desværre løb samtidig på Jägersro og Klampenborg om to uger, og heste kan jo kun løbe det ene sted. Men jeg tror det bliver Klampenborg efter i dag”.
Træner og delejer Emma Olsson.
“Jeg er næsten tom for ord i dag, Sejre til tre af vores opdræt og ikke mindst i Vinterfavoritternes Ærespræmie. Hvilken begyndelse i avlen for Appel Au Maitre. Jeg troede aldrig, at vi havde muligheden for at få en tophingst igen efter Academy Award, men noget tyder på vi igen har trukket et godt lod. Jeg er meget lykkelig og for det ikke skal være løgn fik jeg også en god gevinst i V4-spillet”.
Opdrætter Søren Hjorth Jensen.