Fredrik Reuterskiöld-trænede Dolly Dagger er en 2-årig hoppe udover det sædvanlige. Det beviste hun for femte gang i år, da hun torsdag aften kontrollerede Manoustielöpning fra start til mål og vandt med fem længder før Tinnitus og debuterende Oh Mambo Boy.
![Dolly Dagger/Elione Chaves vinder Manoustielöpning. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2015/09/Dolly-Dagger-9745-L.jpg)
Elione Chaves var igen i sadlen på Mr Ascots hoppe, der tjente 100.000 kroner ved sejren og rundede en halv million i samlet præmiesum.
Dertil lægges den svenske bonus på 40%, hvilket bringer hende op over 600.000 kroner efter seks starter.
![Dolly Dagger med sin opdrætter Ivan Sjöberg (til venstre) og ejer Finn Blichfeldt. Træner Fredrik Reuterskiöld er på auktion i Keeneland. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2015/09/Dolly-Dagger-3794-L.jpg)
Dolly Dagger er efter Eishin Dunkirk og ud af den tidligere svenske Kriteriumsvinder Little Green Apple (Funambule).
Hun er opdrættet af Rävdansens Stuteri, der i lørdags solgte Dolly Daggers helbror Bartholdi for topprisen 410.000 kroner til Zawawi Racing på Stockholms åringsauktion.