fbpx

25 års jubilæum på Klampenborg i dag

Den 1. august 1990 havde Michael Koefoed sin første arbejdsdag på Klampenborg Galopbane. Han blev ansat under daværende direktør Palle Hviid, og fik ikke så lang tid senere selskab af Tom Christensen.


Deres fælles rejse begyndte i “Den Gule Villa” på Klampenborgvej, men da KG senere i 90’erne måtte sælge villaen, blev arbejdspladsen flyttet til Skjoldhøj Allé i Charlottenlund, hvor Klampenborg Galopbane og Charlottenlund Travbane fik fælles direktion.

Senere flyttede Michael et stenkast væk og fik domicil i Hestesportens Hus på Traverbanevej, og forrige år blev ringen sluttet, da både Klampenborg Galopbane og Dansk Galop flyttede tilbage på den oprindelige adresse med udsigt til det grønne græs, Ordrup Mose og Dyrehaven.

Michael Koefoed har i nu mere end et år fungeret som Klampenborg Galopbanes sportschef, og det har bl.a. betydet, at det efter mange år i speakerboksen ikke længere er hans stemme, der runger udover publikumsarealet imellem løbene.

Til gengæld er Michael allestedsnærværende på samtlige løbsdage. I paddocken, vægtrummet, i restauranterne og på det øvrige tilskuerareal. Altid interesseret i, om banens gæster har en god oplevelse.

Igennem 25 år har han uden tvivl brugt mere end 45 års arbejdstimer på sin højt elskede arbejdsplads, og lige så sikkert er det, at han har været med til at værne om Klampenborg Galopbanes sjæl og charme.

Hjertelig tillykke, Kuffe. Godt kæmpet!

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top