fbpx

Out and about med Bundgaard 5

Lennart Reuterskiöld Jr har sin stald i storform lige nu og sadlede onsdag tre vindere på hjemmebanen Jägersro.


Mrs Loreen/Fredrik Janetzky, Impressive/Shane Karlsson og Uppercut Action/Per-Anders Gråberg var vinderne.

Bodil Hallencreutz-trænede Let’sgoforit var kæmpefavorit i løbet som Uppercut Action vandt, men han mistede mange længder i starten og kom aldrig reelt med i løbet. En ærgerlig optakt til Zawawi Cup (Gr.3) på den svenske Derbydag.


Rafael Schistl er tilbage i Skandinavien. Han havde blot et enkelt ridt onsdag eftermiddag på Jägersro, men det blev omsat i en sikker sejr på ryggen af Francisco Castro-trænede Around The Corner.

Hoppen var ude over 2400 meter for første gang og kunne, selv om hun måtte rides kraftigt de sidste 1000 meter, til slut henvise Wonderful Top Fuel til andenpladsen.

Around The Corner er i øvrigt ud af hoppen Aptina, som selv er halvsøster til Binary File.


Den daværende landskendte PR-mand, Ole Frederiksen, var med til at igangsætte Scandinavian Open Championship. Premieren fandt sted søndag den 7. august 1977, med det ønskede internationale islæt.

Vandt gjorde Trainer’s Seat med verdensetteren Lester Piggott, til 150.000 kroner i præmie. Scandinavian Open blev opgraderet året efter, nu med en kvart million kroner til ejer af sejrende hest.

Vi taler om for 37 år siden. Titelforsvaren Trainer’s Seat havde nu byttet jockey, fra Lester Piggott til Chris Cordrey.

Trainer’s Seat leverede et nyt topløb, kun slået med hoved af engelsktrænede Polleton – redet til sejr af Lester Piggott.

Desværre gik løbet herefter i graven i mange år og genopstod først i 1996, hvor Søren Jensen-trænede Federico med Kim Andersen i sadlen vandt til stor jubel blandt Klampenborgs tilskuere.


13 piger gør fredag op om DM for kvindelige ryttere. Skuepladsen er Aalborg. Deltagerne Rikke Rohbach Bonde, Sabina Gammelgård, Nanna Emilie Hansen, Amanda Harbjerg, Camilla Malachowicz Høegh, Lisa Lindbjerg, Maria Løgtved, Ulrikke Nielsen, Lea Olsen, Emilia Hvitved Pedersen, Malin Holmberg og Jenni Friis Thomasen.

Konkurrencen foregår i tre løb, nogle har desværre flere ridt end andre. To af DM-deltagerne varmer op tidligere på dagen i monteløbet. Rikke Rohbach Bonde og Sabina Gammelgård.


Klampenborg-træner Søren Jensen har vundet adskillige klassiske løb – også et flertal udgaver af Dansk 2000 Guineas, som finder sted på Klampenborgs stordag på søndag.

Søren Jensen sadler tre af feltets otte deltagere. Trioen Columbine, Pull In Carlras og Sir Edward.

”Vi har ingen i favoritgruppen. Samtlige tre underpræsterede i sidste start”, siger Søren Jensen. “Vi har ikke fundet fejl på Pull In Carlras og Sir Edward, mens vi hælder til, at Columbine var under standard som følge af brunst, ligesom i starten forinden”.


Rafael De Oliveira er i gult i Klampenborgs jockeyliga inden stordagen på søndag. Brasilianeren har otte sejre fulgt af Oliver Wilson og Dina Danekilde, der hver har opnået seks førstepladser.


Sara Slot er populær hos det spillende publikum i Klampenborg. Hun har den klart bedste sejrsprocent i Top10 i Klampenborgs jockeyliga. 31,25, eller næsten sejr i næsten hvert tredje ridt, med fem førstepladser i 16 starter.


To trænere udenfor Klampenborg indtager Top3-placeringer i Klampenborgs trænerliga.

Bent Olsen fronter med 556.650 kroner foran Jägersro-træneren Jessica Long med 374.500 kroner, og Øvrevoll-champen Niels Petersen med 242.100 kroner.


Varelageret kommer ikke til at fejle noget til september måneds åringsauktion på York.

Flere end 100 åringer er tilmeldt, fortæller Dansk Galop direktør Peter Knudsen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top