fbpx

Klampenborg 13. juni: Det sagde de efter løbene

“Det var en dejlig sejr, den første vinder efter Appel Au Maitre. Stor ros til Bent Olsen for arbejdet med hende. Vi træner selv Solo nu, og regner med at se ham tilbage i løbene til efteråret”

Frøken Smillas ejer og opdrætter Jørgen Hougaard.


“Det går helt forrygende nu, men indtil videre har jeg ikke noget ridt i Klampenborg næste løbsdag”.

Sara Slot efter sejren med Caitling, hendes eneste ridt på dagen.


“Det var ikke verdens stærkeste maidenløb, men det var en flot debut, og det er bestemt en hest med udvikling i. Tror dog ikke på Derbystart. Det ligner Consolation for dens vedkommende”.

Træner Marc Stott efter debutsejren til 3-årige Mericon.


“Jeg er helt rørt. Den her hest har givet mig så meget. Jeg fyldte 80 forleden og i dag er Gert Hansen blevet 80″.

Ejer Finn Lundberg efter Finn Ind Agains sejr i Gentofte Kommunes Ærespræmie.


“Klampenborg Galopbane har stor betydning for vores kommune. Ligesom Charlottenlund Travbane”.

Gentofte Kommunes borgmester Hans Toft, som kom direkte fra folkemødet på Bornholm.


“En fantastisk oplevelse, og det hidtil største for mig i galopsporten”

Amatørrytter Malin Holmberg efter hendes sejr med Hovsa i Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes Ærespræmie.


“Et godt ridt af Malin Holmberg, og med fire sejre i seks ridt har hun jo fået en flot start på karrieren, som lover godt for hendes fremtid i amatørløbene”

Hovsas træner Søren Jensen.


“Det er dejligt at besøge banen her. Der er en pragtfuld atmosfære”.

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte.


“Irish Rock hang ikke så meget i dag. Han er meget kapabel og bliver skrap på sigt”.

Jockey Oliver Wilson.


“Vi ærgrer os ikke over, at det ikke blev til start i Norsk 2000 Guineas. Man skal hellere kigge fremad. Vi har dog ingen plan lige nu for næste start”.

Irish Rocks ejer Flemming Velin.


“Hongkong Dragon gik et nyt topløb, og nu bliver det Dansk 2000 Gunieas om 14 dage, inden vi begynder at gøre ham klar til Dansk Derby”.

Træner Bent Olsen efter andenpladsen i 2000 Guineas Trial.


“Jeg kan ikke være utilfreds med Brownie. Han bar tre kilo mere end Irish Rock og Hongkong Dragon”.

Træner Bent Olsen om tredjepladsen i 2000 Guineas Trial.


“Jeg plejer altid at købe blomster til min kone om fredagen, men det gjorde jeg ikke i går, da jeg forventede at få en blomst med hjem i dag. Nu sigter vi mod Norsk 1000 Guineas. 1600 meter på Øvrevolls lange opløb tror jeg passer godt”.

Jan Olsen efter maidensejren til Danish Design.


“Omsætningen var godkendt med 759.323 kroner, heraf de 244.638på banen. Synd, at folkene i Klampenborg og på Strømsholm ikke snakkede sammen, og red løbene samtidig”.

Danske Spils medarbejder Patrick Arvatsson.


“Fantastisk at så mange mennesker kommer forbi og hilser på mig”

Gert Hansen ved receptionen for sin 80 års fødselsdag efter løbene.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top