fbpx

“Hun slog jo Danmarks bedste 3-årige senest”

Fredag går startskuddet til sæsonen på Göteborg. Græsbanen i Sveriges næststørste by har fået positivt skudsmål, og felterne er flotte. Adskillige dansktrænede heste er på plads, heriblandt to fa Aarhus-træner Jan Olsen.


”Danish Design (5. løb – nr. 6) var jeg meget tilfreds med i årsdebuten. Hun var kun slået med hals af Pull In Carlras, og var foran Danmarks bedste 3-årige hest (Brownie – red.), som vi hørte dens træner sige i lørdags. Danish Design bør gå frem med løbet i kroppen og det er klart jeg har forhåbninger. Jeg ved dog ikke meget om konkurrenterne”, siger Jan Olsen.

”Such A Memory (6. løb – nr. 6) var helt fin i debuten for mig. Var let arbejdet op til løbet i Klampenborg, så jeg tror på en fin indsats i Göteborg. Heller ikke her har jeg styr på modstanderne, men jeg forventer en god præstation af min hest”.

Jan Olsen stod med sine heste på landet indtil miljøskiftet fra Korsør til Aarhus, og det er to forskellige verdener.

”Ofte er det ligesom at være på Dyrehavsbakken, når man træner sine heste i Aarhus. Der er jo meget liv med travheste også, men det går helt fint. Vi passer godt på hinanden under træningen”.

“Jeg har ikke været på græsset med mine heste i år, menbruger den udvendige sandbane, som er meget fin til at træne på”, beretter Jan Olsen.

Trænerens hjemmebane har mange løb på programmet 2. pinsedag, der i gamle dage var lig med dagen for afholdelsen af Jyllandsløbet. Jan Olsen starter Aros og Sir Winston. Og det er debut for den tidligere unghestestjerne, Sir Winston, i Jan Olsens regi.

”Jeg har været tilfreds med ham i træningen. Nu kender jeg ham ikke fra løb, så han er lidt svær at bedømme for mig”, slutter han.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top