fbpx

“Nicholas har kvalifikationer, som jeg ikke råder over”

Med ansættelsen af Nicholas Cordrey som ny direktør på Klampenborg Galopbane, træder den nuværende boss Allan Arndt et skridt ned af ranglisten, og det har han det helt fint med.


”Jeg har hele tiden vidst, at jeg kun var en midlertidig løsning indtil ledelsen fandt den rette person”, siger Allan Arndt.

“Og Nicholas har nogle kvalifikationer, som jeg ikke råder over. Navnlig på salgsområdet, men også en række øvrige funktioner”.

”Jeg tror, at han er den helt rette mand til at tegne banen udadtil og jeg ser frem til at arbejde for ham. Jeg kommer fremover til at arbejde mere med hænderne rundt omkring på banen”, fortsætter Allan Arndt.

”Vi har haft den første samtale, og jeg sagde til Nicholas, at han får ikke problemer med mig, hvis han er lige så samarbejdsvillig som sin far, som jeg arbejdede sammen med for mange år siden på Hvidegården”, griner Allan Arndt.

Det var i tiden, hvor Allan Arndt var ansat hos træner Franz Nutz, der havde Nicholas’ far, Chris Cordrey, som førstejockey i stalden.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top