fbpx

Kriteriums-2’eren aflagde sin maidentitel

Søren Jensen-trænede Pull In Carlras (Academy Award) sluttede i fjor på andenpladsen i både Dansk Kriterium bag China Sencha og Vinterfavoritternes Ærespræmie bag Stinger.


Hun formåede dog ikke at vinde i sine seks starter som 2-årig, men det blev der lavet om på i årets første forsøg på Klampenborg.

Pull In Carlras startede som klar favorit i The Seducer Maidenløb over 1400 meter, og i hænderne på Klampenborgs forsvarende champion, Oliver Wilson, trak hoppen det længste strå i en benhård opløbskamp med Jan Olsens smarte Danish Design/Shane Karlsson.

De to heste trak over de sidste 300 meter overlegent fra det øvrige felt, hvoraf Houdinithemagician var bedst før stærkt afsluttende Brownie.

Pull In Carlras, der ejes af Stald Ras og er opdrættet på York Stutteri af Stald Rainbow, har Mowerinaløb som sin første store opgave i år, og efter lørdagens sæsondebut må hun siges at være i sikker rute.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top