fbpx

Gloria De Campeao sælges på auktion i Brasilien

Dubai World Cup (Gr.1)-vinderen Gloria De Campeao, der stod en enkelt bedækningssæson i Sverige i 2011, bliver fredag solgt på auktion i Brasilien.


Det skriver European Bloodstock News. World Cup-vinderen sælges sammen med de øvrige heste ejet af svenske Stefan Friborg, som alt for tidligt gik bort i februar måned.

Gloria De Campeao vandt også Singapore Airlines International Cup (Gr.1) og tjente over ni millioner US$ før han gik i stutteriet i Sverige.

Han stod opstaldet på Alebäcks Stuteri og blev far til 59 afkom i Sverige, hvoraf 10 allerede nu er vindere.

Så sent som i går vandt to af Gloria De Campeaos 3-årige afkom overlegne sejre på Täby.

Først Ole Larsen-trænede Hall Of Fame, der blev belønnet med et handicap på 76, og derefter Roy Arne Kvislas The Bloom, der efter sin blot anden start er oppe i et handicap på 83.

Efter bedækningssæsonen i Sverige blev Gloria De Campeao eksporteret til Brasilien, og hans første sydamerikanske årgang på blot 20 rapporterede heste er klar til at begynde 2-årskarrieren nu.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top