fbpx

Hingsteføl til Theatrical Award på York

Robertz, Loe, Torgersen og Taylor MPs 10-årige Theatrical Award folede mandag aften kl. 22.45 et hingsteføl på York Stutteri i Nordsjælland. Faderen er Rävdansens Stuteris Eishin Dunkirk (Mr Prospector).


“Det er lidt historisk for os, idet vi aldrig tidligere har haft to Derbyvindere til at fole på stutteriet i samme sæson”, fortæller Alexander Elsass med henvisning til Theatrical Awards norske Derbysejr i i 2008 og Tigress Elevens danske triumf i 2011.

Begge hopper er i øvrigt efter Skandinaviens ubestridte championhingst, afdøde Academy Award.

“Det var samtidig årets sidste foling på York Stutteri. Vi har taget imod 16 føl i alt i løbet af de tre første måneder af 2015, hvilket er noget mindre end vi er vant til, men det var en beslutning jeg tog på forhånd, idet vores faste medarbejder og folingsvagt, Christina Kjeldsen, er på barsel”, forklarer Elsass, der sammen med Christina hjalp 22 føl til verden i fjor.

Theatrical Award vandt 12 af sine 33 karrierestarter for sin træner Michael Taylor på Øvrevoll.

Hun slog for alvor igennem med sin sejr i Norsk Derby (L), men siden blev hun endnu bedre og leverede sin karrieres bedste resultat med sejren i Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) foran Appel Au Maitre.

Hun er desuden halvsøster til to yderligere Derbyvindere i Mission Possible og Quite A Mission. Hoppen skal i år besøge Galileo-sønnen Juniper Tree på York.


Se Theatrical Award vinde Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) i 2009 herunder:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top