fbpx

Halvsøster til Tertio Bloom med føl efter Reliable Man

Svenske Staffan Lidbeck har budt to nye føl velkomne til verden, begge med internationalt format over sig.


Lidbeck erhvervede i november måned Danehill Dancer-hoppen Fernlawn Hope på Goffs November Breeding Stock Sale, og hun nedkom i begyndelsen af marts med et hoppeføl efter Arakan.

“Hun skal i år bedækkes ved Reliable Man i Tyskland”, fortæller Staffan Lidbeck til Galopsport.dk.

Netop Reliable Man er også far til stutteriets nyeste tilskud, et flot hingsteføl der kom til verden den 22. marts.

Føllet er ud af Diaghlyphard-datteren Yaliho Bloom, der selv er halvsøster til eminente Tertio Bloom.

“Tertio Bloom er efter Tertullian, og det er meningen, at Yaliho Bloom netop skal til Tertullian i år”, fortsætter Staffan Lidbeck. Stutteriets tredje hoppe, Arctic Isle (Oasis Dream), folede tidligere på året en hingst efter Wiener Walzer. Hun går nu til Eishin Dunkirk på Rävdansen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top