fbpx

“Det første jeg husker er Kiri, en ambulance og en masse mennesker omkring mig”

Som galopsport.dk kunne berette i forgårs, styrtede den 22-årige amatørrytter, Isabelle Lind, under lørdagens træning på Klampenborg. Allerede tirsdag eftermiddag blev hun udskrevet fra Rigshospitalet med en brækket overarmsknogle lige over albuen.


”Jeg nåede ikke at opfatte så meget inden Dark Lanes styrt. Vi havde høj fart på under arbejdet, og da hesten brækker højre skulder ryger jeg direkte forover. Jeg genkalder momentet i selve styrtet, men derefter er det første jeg husker Kiri (Glæsner, red.) der sidder ved mit hoved, en ambulance og en masse mennesker omkring mig”, fortæller Isabelle.

”Det der skete var et uforskyldt uheld som aldrig kunne forudsiges, så jeg forventer ikke at være skræmt, når jeg på et tidspunkt bliver fysisk klar til komme op på en hest igen”, fortsætter den unge rytter, der tirsdag morgen fik sin sidste omgang antibiotika.

Isabelle har fået indsat en plade og otte permanente skruer i overarmen, men allerede nu har hun fået fjernet den gips, som lægerne i første omgang mente skulle sidde i 14 dage.

”Jeg har også talt med en ergoterapeut omkring genoptræning, og jeg glæder mig til at komme i gang igen. Det har været en svær omgang at komme igennem, men jeg vil gerne sende en kæmpe takt til alle dem, der har sendt hilsner og vist stor opbakning”, slutter Isabelle Lind.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top