fbpx

Føl efter Quick Release i Nordjylland

Husker du Sven Christensens Quick Release? Red Ransom-sønnen havde en fremgangsrig karriere i Skandinavien, der blev toppet med en andenplads bag Luca Brasi i Pramms Memorial på Jägersro, men desværre fik hingsten en alvorlig skade og nåede aldrig tilbage på samme niveau igen.


I dag er Quick Release avlshingst på Strandgården Stutteri i Nordjylland og i fjor blev han far til sit første føl, en hoppe ud af Grand Lodge-datteren Simpatica.

I forgårs blev han atter far, denne gang til et hingsteføl ud af Dexterity-datteren Curie de Boussac.

Stutteriet venter endnu et føl efter Quick Release med Breeders’-vinderen Silana som mor.

Quick Release havde som bedst 92 i handicap, han vandt otte af sine 48 starter og tjente 624.620 kroner.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top