fbpx

Syv længders opvisning af Columbine

Academy Award-datteren Columbine, der i Galop Kompagniet og Søren Jensen deler både ejer og træner med Derby-2’eren Stradivarius, stod lørdag for en imponerende opvisning i sit livs første løb.


Under Jacob Johansen vandt hoppen med syv længders afstand til Saint George/Oliver Wilson.

Netop Saint George viste sig at have sine papirer i orden, da Stinger godt en halv time senere vandt Vinterfavoritternes Ærespræmie. Saint George var nemlig i sin egen debut anden bag netop Stinger.

Special Grey/Sara Slot sluttede halvanden længder bag Saint George på tredjepladsen, hvorefter de to sidste præmiepladser blev taget af Barnaby/Francis Waweru og Holy Sparkle/Manuel Santos.

Sidstnævnte har nu i to forsøg ikke formået at leve op til sin ellers så lovende debut.

Columbine er opdrættet på Fyn af Stald Jupiter, Stutteri Bøgely og Westerberg, og hun er datter af den interessante avlshoppe Cow Girl (King’s Best).

Cow Girl fik en kort avlskarriere i Danmark, idet hun blev solgt tilbage til England, men hun har i to forsøg formået at producere to vindere. Foruden Columbine er hun nemlig mor til 3-årige Storm, der i fjor vandt Vinterfavoritternes Ærespræmie på Klampenborg.

Storm blev skadet i det tidligere forår og har slet ikke startet i 2014.

Ligesom det var tilfældet med Stradivarius fik vi kun Columbine at se en enkelt gang, for hun går nu på vinterferie og lader op til sin klassiske sæson.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top