fbpx

Dr Schultz fløj hjem i Kay Jensens Pris

Fredrik Reuterskiöld-trænede Dr Schultz fik serveret en perfekt indvendig rejse af Per-Anders Gråberg i onsdagens Kay Jensens Pris på Jägersro, og Quiet American-sønnen sejrede i sidste ende overlegent med små tre længder over de 1000 meter.


3-årige Dr Schultz har ikke gjort meget forkert i karrierens første 10 starter. Han har tjent penge hver eneste gang har alene i år løbet helt fra dagens 1000 meter op til 2400 meter i Svenskt Derby Trial.

Han fuldførte denne onsdag de 1000 meter på under et minut, men der er ingen tvivl om, at han vil være lige så effektiv over 1200 meter.

Den mørkebrune hingst ejes af Hästgruppen i Lund AB, som erhvervede ham igennem danske Lars Kelp på Keeneland Sales i 2012. Han kostede 80,000 dollars og er i dag på vej imod en kvart million svenske kroner i indtjening.

Fredrik Reuterskiöld tog endnu en sejr denne onsdag med én af sine sprinter-esser. Mr Ascots Sir Freddie vandt Aramushandicap over 1200 meter foran Spykes Bay og The Penny Horse.

Valmir de Azeredo var i sadlen på Sir Freddie, der her tog sin ottende karrieresejr og bestemt også bejler til en fremtid blandt Skandinaviens ypperste sprintere på dirt.

Jessica Long tog ligesom Fredrik Reuterskiöld en double denne onsdag. Der blev lagt ud med Polhem over 2200 meter og siden fulgte Vincero op over 2400 meter. Begge gange var Jacob Johansen i sadlen på vinderen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top