fbpx

Alle gode gange… fire?

Tine Hansens 2-årige Breeze Up-import, Sir Danzbo (Amadeus Wolf), har ikke været heldig med konkurrencen i sine tre første væddeløb, hvor han henholdsvis har mødt navne som Miss Phone Girl, Lille Prinsesse og senest Taja.


Den brune hingst har startet på tre forskellige baner i jagten på en Racing Post Yearling Bonus, og onsdag eftermiddag ser chancen fornuftig ud på Jägersro.

Sir Danzbo, der rides af Manuel Santos, skal på sin viste form have topchance i det kun seks heste store felt, men løbet tæller tre debutanter, og naturligvis kan der blandt disse være en eller to der igen bliver for gode for den danske aspirant.

Brian Wilson har italienskfødte Valtournanche til start, og hans debut på Scandinavian Open-dagen var ikke dårlig, ni længder bag de to tidligere vindere Manacor og Orkide.

Gina Rooths White Leandro kommer med to starter fra Klampenborgs græs og kan også drage fordel af rutinen.

De tre debutanter er Jan-Erik Petterssons Osofin (Shawdon), Lennart Reuterskiöld Jrs Tiglath (Footstepsinthesand) og Francisco Castros Guaton (Mingun). Af disse løb Castros kandidat den hurtigste prøveløbstid over 800 meter i 1.50,8.

Jägersros Lunch-onsdag skydes i gang kl. 12.20 med Summer Sprint over 1000 meter, hvor Jane Grove sender den tidligere Jägersro-hest Hells Angel ud mod etablerede sprinter-esser som Uppercut Action, Pergite og Casanova Star.

Stald Seasides Raw Sugar skal forsøge at bygge videre på sin lovende sejr for en måned siden, Flemming Poulsens Flower Spring er fortsat på jagt efter årets første sejr og endelig skal Oliver Wilson forsøge at få supersprinteren Cavorting hjem over de for ham lidt for lange 1000 meter.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top