fbpx

“Ikke langt fra Buicks niveau”

Den bedste jockey Klampenborgs publikum får at se på Derby Dag. Det er store ord at tillægge en 20-årig rytter, men Kevin Stott bliver med sin fremgangsrige karriere og foreløbig 32 sejre i England absolut den helt store oplevelse på ryttersiden den 3. august.


”Både jeg og publikum ser sikkert frem til at skulle se jockey Kevin Stott ride. Han er under udvikling i England, og behøver ikke at være langt under William Buicks niveau”, mener træner Søren Jensen, med henvisning til Walter Buicks dansk/norske søn, der rejste fra Norge til England som en upåagtet lærling og i dag tilhører den ypperste engelske jockeyelite som førstejockey for John Gosden.

”Kevin skal ride Harbour Light for os i Derbyet, samt Composed i et af de øvrige løb. Det er som det ser ud i dag, og så kommer han naturligvis også til at ride for andre trænere”, siger Søren Jensen.

Kevin, der er lillebror til Marc og Nicolaj Stott, er i lære hos Kevin Ryan i England og red for kort tid siden en double hjem til stalden på Chester.

Den fremgangsrige lærling rider med to kilos lettelse, men det er dog ikke noget han kan drage fordel af i Dansk Derby, hvor han kæmper på lige vilkår med sine 14 kollegaer.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top