fbpx

Fik 10 kilo for handicapsejr

Det var ikke bare førstepræmiens 13.000 kroner, som Per Gotfredsen kunne glæde sig over med maidensejren til Half Prince i Klampenborg i går. Der var i den grad også valuta fra handicapper Pam Cordrey.


Bent Olsen-trænede Half Prince blev nemlig hævet med 10 kilo, fra 67 til 77, som betyder billetten til Dansk Derby så godt som er hjemme.

Per Gotfredsens afdøde forældre har opdrættet to danske derbyvindere. Free And Gay og Cut Champion, og førstnævnte blev gennembruddet for stutteriet i Hadsund.

I samme årgang som 1986-Derbyvinderen Free And Gay havde stutteriet Rocket, som også blev klassisk vinder med sejren i Dansk 2000 Guineas.

De klassiske vindere var ejet af modebrødrene Jørgen og Ole Strecker, og trænet af brødrenes privattræner Frank Stewart med residens på Bindebøllsvej, omkring 150 meter fra Klampenborg Galopbane.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top