fbpx

Stubbs mod Deutsches Derby eller Pokalløb?

Bettina Wilson-trænede Stubbs blev i sin første start på dansk grund besejret af Goldstep, men i andet forsøg var sagen klar.


Lørdag eftermiddag gjorde Danehill Dancer-sønnen det på sikker vis af med Mowerina-2’eren Transsylvania i Pinse Pokalen over 1500 meter, og måske venter en start i Deutsches Derby (Gr.1) forude.

Den irskfødte hingst, hvis mor Moonstone (Dalakhani) vandt Irish Oaks (Gr.1) for Aidan O’Brien i 2008, vandt som 2-årig Rochestown Stakes (L) over 1200 meter i Naas, og han har endnu aldrig startet over længere distance end dagens 1500 meter, men der hersker ingen tvivl om, at han vil synes om yderligere distance under hovene.

”Stubbs er meldt i Tysk Derby, hvor jeg tror distancen vil være til hans fordel, men det kan også være vi i stedet går ud i Pokalløb på Derbydagen i Klampenborg. Som 3-årig får han jo kilo af de ældre heste”, fortalte ejer Flemming Velin til Carsten Bundgaard, inden jockey Oliver Wilson supplerede:

”Stubbs vandt på sin klasse i dag, og han har kun fordel af længere distance”.

Deutsches Derby (Gr.1) rides søndag den 7. juni i Hamborg, og Pokalløb (L) finder sted fire uger senere på den første søndag i august i Klampenborg.

Helle Christensen-trænede Transsylvania leverede endnu en storartet præstation på andenpladsen, og hun slog Lillebror, Caipirinha, Chilly In Rio og sæsondebuterende Final Score, som efter sin overlegne sejr i debuten i fjor var løbets skuffelse.

Hot Run-sønnen faldt tidligt fra i opløbet og kom i mål langt efter sine konkurrenter.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top