Pressemeddelelse fra Klampenborg Galopselskab:
Efter gensidig aftale fratrådte direktør Tom Christensen ultimo maj sin stilling i Klampenborg Galopbane A/S.
Tom har igennem snart 22 års ansættelse som først sportschef og sidenhen administrerende direktør, varetaget driften af Klampenborg Galopbane. Vi takker Tom for den mangeårige dedikerede indsats for banen.
Tom vil fremadrettet være tilknyttet Klampenborg Galopbane på konsulentbasis omkring de sportslige forhold vedrørende Klampenborg Galopbane.
Allan Arndt Biilman er dags dato udnævnt som midlertidig direktør for Klampenborg Galopbane A/S og vil varetage hvervet i perioden frem til en ny koncerndirektør for Klampenborg Venues Holding ApS er udpeget.