fbpx

“Undervurdér ikke mine to heste”

Den svenske træner Henrik Engblom er blandt gæsterne til sæsonpremieren i Klampenborg. Ingen af hans to startende heste er nævnt i tipsrammen i banens officielle program, men træneren advarer mod at undervurdere dem.


”Det er to græsheste, og det er netop på grund af græsset, at jeg kommer til Klampenborg, fortæller Henrik Engblom.

”Like A Charm (3.løb – nr. 11) var skuffende i sæsondebuten. Havde trænet godt op til løbet, og jeg tillægger dirten stor årsag til, at det ikke fungerede bedre. Jeg ved, at min hest kan meget bedre, og med løb i kroppen er den ikke uden mulighed på en græsbane”, advarer Henrik Engblom.

”Needwood Va Bene (6. løb – nr. 4) har ikke slået til i år, hvilket kommer noget bag på mig, for den har trænet godt. Jeg har længe troet på, at den skulle vinde løb, og hesten har også været tæt på ved en enkelt lejlighed, sidste år. Needwood Va Bene har også fordel af græsset i Danmark, og den er ikke slået på forhånd”, bedømmer Henrik Engblom.

De tre skandinaviske spilleselskaber har åbnet for indskud til løbene. Tilbud flere kunder har modtaget. Der er hidtil ingen ændringer til det flotte åbningsprogram.

Bemærk, at Klampenborgs baneprogram også i år kan købes i Rådhuskiosken i Kgs. Lyngby, et stenkast fra Magasin på modsatte side af Lyngby Storcenter.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top