fbpx

Dansk Teofilo-datter på besøg hos Kodiac

Ole Bispelunds 4-årige hoppe, Canazei (Teofilo – All Began v. Fasliyev), blev tidligere på året sendt til Irland og er nu bedækket ved Danehill-sønnen Kodiac på Tally-Ho Stud.


Canazei blev købt som åring til Danmark af Stald Seeland, men hun forlod sidste år Søren Jensens træning som ustartet og blev solgt til Ole Bispelund.

Hoppen er bl.a. søster til den tredobbelte vinder, Red Art (Excellent Art), der som 3-årig opnåede at vise OR96 (88 i skandinavisk handicap) i England, samt løbsaktuelle Her Red Devil (Jeremy) i træning hos Richard Fahey.

“Canazei er en meget interessant hoppe med en moderlinje der har stort potentiale for at producere storløbsvindere, og som datter af fantastiske Teofilo har vi et godt grundlag for at sende hoppen udenlands til en af Europas markante hingste”, fortæller Jørgen Pedersen fra Stutteri Løkkemarken, hvor Ole Bispelunds heste har hovedbase.

Kodiac står i år til en bedækningstakst på 10,000 sterling og har hidtil produceret i underkanten af 300 individuelle vindere af mere end 30 millioner kroner.

Heraf er de otte Listed-vindere og fem Gruppeløbsplacerede.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top