fbpx

Stutteri Hjortebo køber klassisk vinder

Det regerende skandinaviske championstutteri, Hjortebo, har været på markedet og handlet to nye hopper. Begge i fol ved Mingun (A.P. Indy), og begge købt af ægteparret Lone og Jens Westh.


Det handler om Mowerinaløbs-vinderen Viktoria Dream (Cajun Cadet) og Diktat-datteren Snowburst. “Der er ingen tvivl om, at Snowburst har det bedste blod af de to, men hun var hårdt plaget af virus i sin sidste sæson som væddeløber for et par år siden”, fortæller Lone Westh.

”Viktoria Dream fik en slem seneskade, som dog så ud til at kunne hele”, fortæller Lone Westh. “Flemming Poulsen var begyndt at ride på hende, men desværre brød skaden op igen, og så var hendes karriere som løbshest forbi”.

”Både vi og Flemming Poulsen synes det er i overkanten, at vi både skal opdrætte og have mange løbsheste i træning. Derfor tager vi en pause med opdrættet, og koncentrerer os om løbshestene”, fortsætter Lone Westh.

”Det er absolut ikke umuligt, at vi vil opdrætte igen på et tidspunkt. Det kan måske komme på tale med Flawless Beauty”, funderer Lone Westh.

”Viktoria Dream skal fole for første gang. Snowburst har gjort det ved en tidligere lejlighed, men føllet efter Academy Award gik bort kort tid efter fødslen. De to forhåbentlig kommende føl bliver begge Stutteri Hjortebos ejendom”, siger Lone Westh.

”Det er dog ikke umuligt, at vi kan komme på tale som købere, men nu må vi se hvordan de ser ud”.

”Vi er nu også spændte på den kommende sæson. En hest vi tror en del på er 2-årige Awesome, som vi købte på Flemming Poulsens opfordring på åringsauktionen i fjor. Hun er efter Academy Award og halvsøster til klassisk placerede Lancier. Hun kan måske også være et emne til en avlshoppe på et tidspunkt”, slutter Lone Westh.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top