fbpx

Veltrukne Brandymixa fik Team Player-datter på Fyn

Den 14. februar fik den 11-årige amerikanskfødte hoppe, Brandymixa (Hennessy – Amenixa v. Linamix) sit første føl på dansk grund, da hun på fynske Stutteri Løkkemarken nedkom med en hoppe efter stutteriets egen avlshingst, Team Player (Mark Of Esteem).


Brandymixa ejes af Ole Bispelund, der via Pia Brandt købte hoppen på Arqanas februarsalg for et år siden, hvor hun gik tom igennem auktionsringen.

Hun blev sat i fol ved den tidligere Flemming Poulsen-trænede Team Player, der i fjor fik sin første 2-årsvinder med Tine Hansen-trænede Bintang Lad på Klampenborg.

Brandymixa gik tilbage for 95,000 euro som åring på Goffs i Irland, og hun nåede aldrig at starte selv.

Til gengæld har en række af hendes søskende gjort det glimrende, heriblandt Gruppe-2-vinderen Zinziberine, der igen er blevet mor til tre Black Type-vindere i avlen.

Brandymixas mor, Amenixa, er helsøster til den franske Prix Royal-Oak (Gr.1)-vinder Amylinx og Listed-vinderen Amie de Mix.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top