fbpx

Stockholm-auktion åbnes for norske og danske åringer

Dansk Galop har allerede bekendtgjort, at der arbejdes på en ny fælles skandinavisk auktion med opbakning fra Norge og Skåne-området.


Valget af auktionsplads står imellem Flyinge tæt ved Lund og York Stutteri i Hørsholm, men der er endnu ikke meldt officielt ud, hvor auktionen skal foregå.

Men nu melder SÅEF, auktionsarrangøren i Stockholm, sig ligeledes under fanerne med et skandinavisk setup.

Tidligere har Stockholm-auktionen været forbeholdt åringer opdrættet i Sverige, men det ændres der på fra i år.

“Eftersom der åbenbart er norske og danske opdrættere der har et ønske om, at komme til en fælles skandinavisk auktion, har en enig bestyrelse i SÅEF besluttet, at indbyde disse opdrættere til at melde deres åringer på prøve i 2014. Efter afprøvningen vil vi vurdere, om det er noget vi skal gå videre med i årene fremover”, forklarer Rävdansens Stuteris Ivan Sjöberg til galopsport.dk.

“Auktionspladsen er endnu ikke fundet, men vi er i gang med diverse forhandlinger og forventer dem afsluttet indenfor kort tid. Se seneste år har vi været på Täby Galopp og i Täby Ryttarcentrum, men nu er der kommet endnu flere alternativer på bordet”, fortsætter Ivan Sjöberg.

Det ligger dog helt fast, at Stockholm-auktionen, i lighed med tidligere år, afholdes dagen før Stockholm Cup – og det er i 2014 lig med lørdag den 13. september.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top