fbpx

Solvana kom før Funny Legend

Eva Isacsson Sjunnesson på det svenske stutteri Solbacka har i mere end en måned ventet på, at den tidligere skandinaviske champion, Funny Legend, skulle nedkomme med sit længe ventede føl efter Footstepsinthesand.


Men Funambule-datteren lader fortsat vente på sig, og i stedet blev Stal EOS’ Solvana den første hoppe til at fole på stutteriet den 15. februar.

Også Solvana var i fol ved Giant’s Causeway-sønnen Footstepsinthesand, og hun folede en langbenet, brun hoppe.

Solvana nåede selv op på et handicap på 90 i sin aktive karriere, hvor hun ligesom Funny Legend var i træning hos Wido Neuroth på Øvrevoll og indløb mere end 1,7 millioner svenske kroner.

I avlen har Solvana hidtil kun produceret et enkelt afkom i form af nu 4-årige Salgado (Byron), der har været uplaceret i sine to eneste starter.

Solvana er selv efter Selkirk og ud af den fremragende Mas Media-datter, Simmering, som i Stall EOS’ farver leverede mange pragtpræstationer i Wido Neuroths varetægt.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top