fbpx

Tager et sabbatår fra galopheste

Den mangeårige amatørtræner Knud Hjorth fra Silkeborg forventer ikke at starte hest i år. Og det er ikke fordi han har vendt sporten ryggen.


”Vi har meget der skal forbedres hjemme på gården, og det betyder, at vi ikke samtidig har tid til at træne vores heste”, siger Knud Hjorth.

”Hestene går herhjemme på græs og får et sabbatår”.

Ældst på holdet er Bonefish, som er blevet otte 1. januar. Han har indløbet næsten 200.000 kroner.Stars Pride, der er et år yngre end Bonefish, havde en fin sæson i fjor med to sejre og tæt på 60.000 kroner.

”Vi har også Gold Bridge i stalden, men det er ikke sikkert han skal løbe galopløb i fremtiden. Vi bruger ham som ridehest nu”, oplyser Knud Hjorth.

Knud Hjorth har til gengæld ikke længere Dalmary hjemme på markerne. Den ustartede 4-årshoppe efter afdøde Philidor har skiftet miljø.”Vi har solgt halvparten til Trine Johansen, og hun er gået i træning hos Torben Christensen”.

Avlen har altid interesseret Knud Hjorth, og det gør den fortsat.

”Vi har en enkelt følhoppe i form af Rough Enough”, siger Knud Hjorth. “Hun er tom nu, og vi tæller lidt på knapper, om vi skal bedække hende i år. I så fald går hun til Appel Au Maitre på Stutteri Hjortebo”.

Poliglote-datteren Rough Enough nåede to sejre og 30.700 kroner, inden hun gik i stutteriet. Hun er mor til bl.a. Gold Bridge og Dalmary.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top