fbpx

“Vi får aldrig en bedre træner”

Hårdt satsende Lone og Jens Westh kom på podiet var den fremragende championatsfest på Klampenborg Galopbane i lørdags, som i den grad skal tilskrives alt mere synlige Louise Kane.


Flawless Beauty. Foto: Burt Seeger.

Lone og Jens Westh fik hyldest i forbindelse med kåringen af Året Handicapper, som tilfaldt nu 5-årige Flawless Beauty. Hoppen var som forvandlet i 2013, oven på et deprimerende 2012 som bare indbragte 8.300 kroner med afsluttende generalhandicap på 54.

Jacob og Pernille Altenborg-opdrættede Flawless Beauty viste en helt ny side af sig selv i fjor med fem sejre i ni starter, samt et hop i handicapper Pam Cordreys bog på 16 kilo til nuværende 70.

”Æren skal tilskrives Flemming Poulsen”, siger Lone Westh. “Han er kolossalt dygtig og vi får aldrig en bedre træner”.

Efter 10 år i Frankrig vendte Flemming Poulsen med sin hustru Filippa og datteren Flora hjem til Danmark i fjor.

Kontakten mellem familien Westh og træneren blev formidlet af den mangeårige opdrætter på Stutteri Elverdam, Peter Mathiasen .

”Jeg er glad på vegne af Lone og Jens”, fortæller Peter Mathiasen, som var blandt gæsterne til gallaen i Klampenborg.Flemming Poulsens trænercomeback i Klampenborg gav en sejrsprocent på klart godkendte 15,87 (10 sejre i 63 starter). Ni af trænerens 11 heste i stalden ejes af Lone og Jens Westh.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top