fbpx

“Mine 2-årige er langt bedre i år”

På solferie på Barbados kunne Täby-træneren Patrick Wahl i går notere sig sæsonens tredje trænersejr, og fortsat føring i trænerligaen på hjemmebanen.


”Det har løsnet sig for stalden efter en sæson i fjor langt under standard”, siger Patrick Wahl. “Som flere øvrige trænere har vi døjet med infektioner, men nu virker hestene sunde og friske”.

”Vi har 19 2-årige heste i stalden og en stærk treårsårgang, så jeg ser meget lyst på mulighederne for 2014″, fortæller Patrick Wahl. “Det ser betydeligt bedre ud i forhold til for et år siden”.

Med fem heste med et generalhandicap på over 80 er Täby-træneren også godt rustet blandt de ældre. Topper gør Jimmy Mack med aktuelt 89 i handicap. Den kan måske indtræde i de to millioners klub i år. Femåringen har hidtil hentet otte sejre i kun 18 starter, med præmier for 1.642.962 kroner.

Højdepunktet i karrieren hidtil for Jimmy Mack var sejren i Breeders Trophy Classic, i en stenhård opløbsduel med Søren Jensen-staldens Hovsa. Der var 652.162 kroner i sejrspræmie.

”Min ferie slutter tirsdag”, fortæller Patrick Wahl, som oplevede sit hidtil bedste år i sporten i 2012, hvor det blev til 30 sejre og 4.578.647 kroner i præmier.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top