fbpx

Chaves kan blive meget upopulær

Elione Chaves står overfor lidt af et dilemma forud for fredagens finaledag på Øvrevoll.


Han skal vinde to gange for at blive championjockey, og den ihærdige brasilianer vil helt sikkert gøre alt for at nå sit mål ovenpå sin i forvejen helt eminente sæson. Men prisen er ikke kun roser og endnu et championat – rytteren risikerer samtidig at blive meget upopulær i det norske.

I kampen om jockeychampionatet jagter Chaves nemlig førende Espen Ski.

Ski er en enkelt sejr foran Chaves, og da Ski samtidig har flere andenpladser, skal Chaves altså vinde to gange. Når vi skriver, at altid smilende og yderst sympatiske Chaves risikerer at blive “upopulær”, er det naturligvis ment med tanke på, at Espen Ski fortsat kæmper en sej kamp fra sygesengen ovenpå sit forfærdelige styrt tidligere på måneden og ikke er i stand til at forsvare sin føring selv.

Det går i øvrigt – ifølge flere kilder – fortsat langsomt, men sikkert fremad for Espen Ski på sygehuset. Der er ingen tvivl om, at den stilhed der har været omkring rytteren og familiens ønske om ro i en svær tid indikerer, at den 33-årige norske stjerne ikke bare rejser sig og vender tilbage i sadlen. Det er en kamp der skal kæmpes – nok den sværeste nogensinde for Ski – men Norges bedste jockey kommer til at give alt hvad han har i sig.

Og med hensyn til jockeychampionatet på Øvrevoll – ja, så er der nok rigtig mange der under ham titlen og den glæde den helt sikkert vil bringe med sig på hospitalet i Oslo.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top