fbpx

Göteborgs Stora Pris til Spykes Bay

Vanja Sandrup-trænede Spykes Bay er fortsat ubesejret efter ankomsten til Sverige fra England, og søndag eftermiddag tog Speightstown-sønnen en meriterende sejr i Göteborgs Stora Pris over 1400 meter græs.


Under Shane Karlsson fulgte Spykes Bay hurtigt startende Nova Valorem/Rafael Schistl ind på opløbsstrækningen, hvor den 4-årige fukse vallak hurtigt overtog kommandoen og sidenhen sikkert afviste gode angreb fra Sharav/Oliver Wilson, Dust Cloud/Martin Rodriguez og Inspired Cry/Elione Chaves.

Den sidste præmieplads tilfaldt forhåndsfavoritten Coprah/Fredrik Johansson.

Førstepræmien var 125.000 kroner værd for Spykes Bay, der nu har vundet sine to første starter på svensk grund.

Det var årets sidste løbsdag i Göteborg.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top