fbpx

Storløbsdouble for Bent Olsen på Øvrevoll

Klampenborg-træner Bent Olsen vandt lørdag aften både løb på sin hjemmebane og på Øvrevoll.


Mens Smokey Storm tog sig af Københavns Store Handicap for Marcos Robaldo, leverede de to 2-årige breeze-up køb Playboy Prince og Prinsessen en storløbsdouble i Gill 50-års Jubileumsløp i Oslo.

Jacob Johansen var i sadlen på vindende Playboy Prince, som allerede i begyndelsen af opløbet fik overtaget på den ellers ubesejrede staldveninde, Prinsessen/Rafael Schistl, og sidenhen trak Playboy Prince let fra til en to længders triumf og førstepræmiens 100.000 kroner.

Prinsessen holdt sikkert hjem til andenpladsen foran godt afsluttende Staring At The Sea/Jan-Erik Neuroth. Fjerdepladsen tilfaldt Sans Arc/Carlos Lopez, mens Lone Bagers All Quest/Anders Bager fik de sidste præmiepenge.

Playboy Prince ejes af det helt nye ejerpar Christina Borreby og Per Riis, som købte Royal Applause-sønnen på Doncasters Breeze Up Sale i foråret.

Den brune hingst kom fra henholdsvis en anden- og tredjeplads hjemme på Klampenborg, men han var klart forbedret denne gang og vandt på en yderst besnærende måde.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top