fbpx

19. karrieresejr til Luca Brasi

Francisco Castro-trænede Luca Brasi vandt onsdag eftermiddag sin karrieres 19. sejr, da han i hænderne på Rafael de Oliveira i sikker stil hjemtog Midsummer Cup over 1730 meter på Jägersro.


Luca Brasi, der vandt sin sæsondebut i april, men siden kom skadet hjem fra Pramms Memorial (Gr.3), sejrede med en halv længdes afstand til Peter Jardbys Amazing Tiger/Martin Rodriguez, som han gav fem kilo. Førstepladsen var 42.000 kroner værd for Singspiel-sønnen, der her rundede 4,1 millioner svenske kroner i samlet præmiesum.

Fra Jägersro noteredes i øvrigt en sikker sejr til Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Sing In Colours/Elione Chaves i Svenskt Oaks Trial, mens Jacob Johansen red hele tre vindere i rammeprogrammet i form af Turn The Page, Sputnik og Yaqoot.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top