fbpx

Kvisla sadlede vinderne af begge Täby-Trials

Täby-træner Roy Arne Kvisla tog sig onsdag eftermiddag af begge hjemmebanens forprøver til Dianalöpning og Jockeyklubbens 2000 Guineas.


I sidstnævnte sørgede han endda for en double, da Pretty Boy Floyd/Per-Anders Gråberg besejrede forhåndsfavoritten Desert Dawn/Espen Ski.

I Diana Trial var Espen Ski i sadlen på Dea Kalejs, som ganske enkelt henviste Paid/Elione Chaves og Twistedlittlestar/Rafael Schistl til de nærmeste pladser.

Espen Ski tog endnu en dagssejr senere på dagen i sadlen på Bodil Hallencreutz-trænede Gulapa. Også Roy Arne Kvisla fik en sejr mere – den tredje i alt på dagen – med kæmpetalentet Saving Kenny, som under Carlos Lopez let slog Polar Desert/Oliver Wilson og Hells Angel/Valmir de Azeredo.

Oliver Wilson sørgede for en fin fødselsdagsgave til sin arbejdsgiver Johan Reuterskiöld, da han i absolut sidste galopspring fik sendt upåagtede Sharav først over stregen i Prinsen-löpning over 1150 meter foran Hansinger/Elione Chaves og Cruikadyke/Rafael De Oliveira.

Også Jacob Johansen vandt to gange denne onsdag – først på ryggen af Peter Jardby-trænede Charmed Star og siden med Fredrik Reuterskiölds Mr Plura.

Skandinaviens championtræner, Niels Petersen, fik en enkelt sejr med hjem til Norge i form af 4-årige Proud Cash Flow, der var som forvandlet med fleksible blinkers og let afgjorde V4-spillets tredje afdeling for Rafael Schistl.

Eftermiddagens to forhindringsløb blev vundet af Symphonias Wilmar og Troo Lies – begge redet af Christopher Roberts.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top