fbpx

Siyouni-datter ud af Jersey Girl

Milo Racings blot 4-årige Jersey Girl (Binary File – Dianella v. Bin Ajwaad) nedkom torsdag med sit første føl hos opdrætter Jens Jørgen Stounberg.


Det blev en hoppe efter Aga Khan-hingsten Siyouni (Pivotal), der selv vandt Grand Criterium (Gr.1) som 2-årig på Longchamp og er opstaldet til en bedækningstakst på 7,000 euro i Frankrig.

Jersey Girl var trænet af Lennart Reuterskiöld Jr på Jägersro, for hvem hun kun startede to gange før en skade satte en stopper for den videre karriere.

Hun er halvsøster til Derby-2’eren Diamool (Mamool) og vindende Dan Silcastar (Silca Legend), og hendes egen mor, Dianella, er halvsøster til den tyske hoppe Dalicia (Acatenango), som igen er mor til den tidligere Kentucky Derby (Gr.1)-vinder og dette års Dubai World Cup (Gr.1)-triumfator, Animal Kingdom (Leroidesanimaux).

Jersey Girl skal i år bedækkes ved Eishin Dunkirk (Mr Prospector) på Rävdansens Stuteri i Sverige.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top