fbpx

Første sejr til Fredrik Johansson efter comeback

Fredrik Johansson fik søndag eftermiddag taget sin første sejr ovenpå sin lange skadespause, da han red Hans-Inge Larsen-trænede Glory Face til en let sejr i et maidenløb over 1200 meter på Jägersro.


Johansson havde fuldstændig styr på begivenhederne fra start til slut i opgøret, og debutanten Glory Face (Clodovil) ligner afgjort et navn man bør lægge på sinde forud for de kommende storløb.

Det samme gælder i øvrigt andenhesten gennem mål, Jessica Long-trænede Griot, der afsluttede forrygende for Manuel Martinez og ikke bør forblive maiden ret meget længere.

Vindende Glory Face ejes bl.a. af SRS AB, alias svenske Stefan Ratell, der lørdag eftermiddag også var i vindercirkelen på Klampenborg efter Broughtons Fawns sejr.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top