fbpx

Rejs til Irland med Stald KTAS

I samarbejde med det irske ITM (Irish Thoroughbred Marketing) tilbyder Stald KTAS nu deltagelse i en spændende rejse til ”den grønne ø” fra torsdag den 12. september med hjemkomst igen søndag den 15. september.


Rejseprogram

Vi flyver fra Kastrup Lufthavn torsdag kl. 20:20. I lufthavnen i Dublin bliver vi afhentet af Caroline Kennedy fra ITM og i en bus kørt til The Osprey Hotel i Kildare (ca. 40 km fra lufthavnen), hvorefter vi straks bliver indlogeret på hotellet. Bussen er til vores rådighed under hele turen. Caroline Kennedy vil være sammen med os under hele opholdet. Med os fra Danmark har vi endvidere Louise Kane, som til daglig arbejder på Klampenborg Galopbanes sekretariat og som sammen med Caroline Kennedy har arrangeret denne tur for os.

Fredag formiddag skal vi besøge den meget berømte træner Dermot Weld *) og bl.a. også høre hans mening om næste dags mulige vindere på væddeløbsbanen Curragh Racecource.

Dernæst besøger vi The Irish National Stud (www.irishnationalstud.ie), hestemuseet, den japanske have og en shop med diverse gaveartikler.

Frokost på Irish National Stud cafe (for egen regning).

Besøg på RACE (www.racingacademy.ie) – Racing Academy & Centre of Education.

Shoppingtur. Designer Outlet Shopping at Kildare Village (www.kildarevillage.com) med champagne ved ankomst, extra discount vouchers.

Kl. 19 fredag aften holder vi vores kammeratskabsaften på Hanged Mans restaurant (15 minutter fra hotellet), hvor der bliver serveret traditionel irsk mad (for egen regning). Efterfulgt af traditionel irsk musik.

Lørdag skal vi besøge Gilltown Stud (www.agakhanstuds.com/stud/gilltown) og bl.a. møde den tidligere verdensberømte galophest SEA THE STARS.

Herefter bliver der tid til shopping ved Berney’s Saddlery hvorefter vi vender tilbage til hotellet for at blive frisket op og i ro og mag indtager en frokost (for egen regning) inden vi tager til væddeløb, hvor dagens store begivenhed bliver St. Leger (et berømt løb over 2800 m, som også rides på Klampenborg Galopbane hvert år).

ITM betaler vores entré til væddeløbsbanen, ligesom der også serveres Afternoon Tea i ITMs suite på banen.

Kl. 20 er der aftensmad på The Brown Bear Restaurant (for egen regning).

Søndag forlader vi hotellet ca. kl. 9 og tager til Dublin, hvor vi på egen hånd går rundt og besigtiger byen i et par timer inden vi mødes igen (kl. 14.15) for at køre til lufthavnen.

Vi skal være i Dublin Airport kl. 15, og vi flyver mod København kl. 16:30.

Pris

Prisen for alt dette er 3350 kr. pr. person i dobbeltværelse (under forudsætning af, at vi mindst bliver 20 personer). Prisen pr. person i enkeltværelse bliver 4150 kr. Vi flyver med Air Lingus.

Tilmelding

Skal ske hurtigst muligt til Bent Rejkjær, mobil 20312623 eller e-mail: bjrn@tdc.dk“>bjrn@tdc.dk. Ved tilmelding skal der indbetales et depositum på 1900 kr. pr. person som dækker udgiften til fly. Oplys endvidere fulde navn (som det står i dit pas). Hvis du ønsker enkeltværelse skal dette endvidere oplyses.

Indbetales til konto: 1551-9263292.

Eventuelle spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til turen kan du kontakte Merete Gorm, mobil: 20632891 eller meretegorm@gmail.com

*) Dermot Weld er en af Irlands toptrænere som bl.a. har vundet The Melbourne Cup to gange samt utallige gange endvidere har vundet The Irish St Leger.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top