De engelske myndigheder har endnu ikke nyt i sagen omkring den forsvundne engelske galoptræner, Owen Brennan, som for mere end to uger siden forlod sit hjem i hvad der betegnes som nedtrykt tilstand.
Engelske medier skriver blandt andet, at Owen Brennan efter gudstjeneste i sin lokale kirke havde betroet pastoren, at hans slagtilfælde i sommer havde sløret hans sanser, således at hans syn var nedsat og at han nok ikke var i stand til at køre bil meget længere.
Dette ville påvirke både hans civile liv og jobbet med væddeløbshestene, hvilket gjorde ham meget deprimeret.
77-årige Owen Brennen er meldt savnet i hele Derbyshire og Nottingham, men der er endnu ingen spor i sagen.