fbpx

Derbyvinderes halvbror aflagde maidentitel

Mens træner Niels Petersen og ejerne Lars Blyverket og Morten Myhre alle var på Jägersro for at nyde Bank Of Burdens opvisning i SFK Jubileumslöpning (L), var Stall Trick Or Treats farver også først over målstregen hjemme på Øvrevoll, hvor 2-årige Quite A Mission i sit andet forsøg aflagde sin maidentitel.


Med Carlos Lopez i sadlen vandt Quite A Mission med mindst mulige afstand til Wido Neuroth-trænede Viviannas Dream/Jan-Erik Neuroth, og den fukse Eishin Dunkirk-søn blev endnu en vinder ud af top-produceren Theatre Antique (Theatrical), som i forvejen både er mor til den tidligere danske Derbyvinder, Mission Possible (Groom Dancer), og til Derby- og Marit Sveaas (Gr.3)-triumfatoren Theatrical Award (Academy Award).

Maidenopgøret på Øvrevoll var et Racing Post Yearling Bonus-opgør, men da Quite A Mission er svenskopdrættet og dermed ikke kvalificeret til bonusen, er der fortsat mulighed for at vinde de eftertragtede 10,000£ i Oslo.

Torsdagens løb på Øvrevoll stod unægtelig i skyggen af Jägersros topdag, men Marie Lustig kunne glæde sig over at have forladt sin hjemmebane i Malmö for endnu engang at sende transporten mod Norge. Det blev nemlig til endnu en dobbeltsejr til stalden med henholdsvis Dantolini/Annelie Hollstenius og Otama Obama/Jonna Gustafsson.

Det var tredje gang på stribe, at Marie Lustig hjemtog en double på Øvrevoll!

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top