fbpx

Olsen tredje bag Petersen og Neuroth

Den skandinaviske trænerstatistik er i seneste udgave af Svensk Galopps væddeløbskalender offentliggjort per 16. september, og den viser en enlig dansk træner i Top 10.


Det er Klampenborg-træner Bent Olsen, der indtager listens tredjeplads med 4.368.095 SEK i indtjente præmiekroner, uden bonuspræmier, vel at mærke. Den svenske statistik tæller også bonuspræmier til svenskopdrættede heste med, men ikke fx EBF og Racing Post Yearling Bonus-præmier, hvilket i så fald skulle give Bent Olsen mere end 300.000 svenske kroner oveni den aktuelle sum.

Den skandinaviske trænerliste føres helt suverænt af Niels Petersen, der på nuværende tidspunkt har rundet 7.000.000 svenske kroner med sine heste. Wido Neuroth følger efter som nummer to med lidt mere end 5,7 millioner kroner.

Kampen om tredjepladsen ser ud til at falde til Bent Olsens fordel, idet han lige nu er ca. 800.000 kroner foran nummer fire, Francisco Castro og 900.000 foran nummer fem, Patrick Wahl.

Herefter er der et lille spring til Arnfinn Lund, Rune Haugen, Fredrik Reuterskiöld og Lennart Reuterskiöld Jr., som alle har indtjent mere end to millioner.

Både Søren Jensen og Hanne Bechmann er i Top 20 som nummer 14 og 16, mens Tina Mortensen og Helle Christensen akkurat er udenfor som henholdsvis nummer 21 og 23.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top