fbpx

Endnu ubesejret i Skandinavien

Mens træner Johan Reuterskiöld handler ind på Keeneland i Kentucky, løb staldens heste to sejre hjem ved onsdagens opgør på Jägersro.


Den første med 3-årige Seigneur Thunder, der med indiske Naveen Lakshminarayan på ryggen aflagde maidentitlen i Bloomsberryhandicap over 2400 meter. Distant Thunder-sønnen er tredje vinder ud af Seigneur’s Lady, som selv var tredobbelt vinder som 2-årig på Jägersro.

Senere på dagen sørgede Oliver Wilson for en ny sejr til Johan Reuterskiöld. Wilson vandt for anden gang i sadlen på 3-årige Hurricane Emerald, der endnu kan kalde sig ubesejret ovenpå ankomsten til Sverige fra England. Lillebroderen til årets Golden Mile-vinder Loveinthesand vandt denne gang overlegent med to længder over 2400 meter, og har allerede taget 55.000 kroner i sejrspræmier siden begyndelsen af september.

“Han er en virkelig fin hest, og det var dejligt at mærke at han også står distance i dag. Han opfører sig fortsat som en stor baby bag startboksen, men når starten går, er han dybt professionel og en fornøjelse at ride”, siger Oliver Wilson til galopsport.dk.

Hurricane Emerald ejes ligesom Loveinthesand af svenske Maria Westman, der købte hesten for 4,500 guineas på Tattersalls July Sale i midten af juli måned.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top