fbpx

Bedste Scandinavian Open-omsætning nogensinde

Klampenborg Galopbanes administrerende direktør, Tom Christensen, kan mandag formiddag se tilbage på en veloverstået Scandinavian Open-dag, der i kroner og øre kan betegnes som den hidtil bedste nogensinde.


“Den store fælles spillepulje, hvor både Norge og Sverige spillede med, var med til at gøre dagen helt sublim omsætningsmæssigt. Der blev i alt omsat for lige i underkanten af 3,5 millioner kroner, hvilket er halvanden million mere end den samlede omsætning på Derby Dag, hvor der endda blev redet et løb mere”, siger Tom Christensen til galopsport.dk.

“Baneomsætningen steg ligeledes med over 25% i forhold til Scandinavian Open-dagen i fjor, så jeg er meget tilfreds med denne udvikling og de muligheder vi nu kan se for i fremtiden at levere et produkt, som hele Skandinavien kan spille med på”, fortsætter Tom Christensen.

Der var ikke den store gevinst at hente i dagens V4-spil, hvor alle fire vindere var højt betroede. Her blev der blot udbetalt 217 kroner til 3.173 rækker med fire rigtige. Til gengæld var der større penge at hente indenfor V5, hvor kun 14 rækker med fem rigtige blev belønnet med 18.064 kroner.

Lunch Dubbelen med Elusive Time og Harmonia var også velbetalt til et odds på 9,01.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top